Klubinfo

Om klubben
FK Sydsjælland 05 er en breddeklub under DBU Sjælland og arbejder ud fra både DBU’s værdisæt og de fælles retningslinjer i “Holdninger og Handlinger”.
Vi ønsker at skabe et miljø, hvor fodboldglæde, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.
Vores værdier
Ledelsen har fastlagt tre grundlæggende værdier, som vi bygger klubbens arbejde på – både som trænere, ledere og forældre:
-
Glæde ved at spille fodbold
-
Plads til alle – med fokus på den enkelte spiller
-
Langsigtet udvikling frem for hurtige resultater
Det betyder i praksis, at vi:
-
Giver alle spillere den samme mulighed for træning og udvikling
-
Deler spillere op efter deres niveau og udvikling – ikke kun alder
-
Arbejder målrettet med at styrke hver enkelt spillers potentiale
-
Vægter spilletid til alle højt – for fodbold skal være sjovt, og ja… det ER sjovest at vinde, men ikke for enhver pris
I FK Sydsjælland 05 arbejder vi for at:
-
Gøre dig til en dygtigere fodboldspiller – både teknisk, taktisk og socialt
-
Skabe en klub, hvor det er sjovt og trygt at spille
-
Tilbyde kvalificerede og engagerede trænere
-
Skabe et fællesskab, hvor alle bidrager – både spillere, forældre og frivillige
-
Leve op til fairplay – både på banen og udenfor
Klubhuset – hjertet af fællesskabet
Vores klubhus er rammen om meget af det sociale liv i klubben – både før, under og efter kamp og træning.
Økonomi og støtte
Kontingentet fastsættes én gang årligt og fremgår af hjemmesiden.
Forsikring
Som spiller skal du selv være dækket af en privat ulykkesforsikring – den gælder, hvis du skulle komme til skade under fodbold.
Spillercertifikat
Har du spillet i en anden klub? Så skal du medbringe en spillertilladelse (spillercertifikat) fra din tidligere klub og aflevere den til din træner. Den kan fås ved at kontakte kassereren i din tidligere klub.
Frivillighed – vi løfter i fællesskab
FK Sydsjælland 05 er drevet af frivillighed. Derfor forventer vi, at alle forældre giver en hånd med omkring holdene – fx til træning, tøjvask, indlæg til hjemmesiden, klubhusvagter m.m. Spørgsmål? Så tag fat i din træner.
Klubben er også bygget op omkring en række trioer, hvor frivillige arbejder med hver deres område. Vil du være med – eller har du en god idé til klubben – så tag endelig kontakt til formand Pia Nygaard.
Praktiske informationer
Står du i en situation, hvor teknisk assistance er påkrævet (fx kun koldt vand i bruserne, kompressoren virker ikke o.lign.) så kontakt klubbens tekniske chef, Uffe Johansen på tlf. 3066 6059.
Mangler der strøm, så sidder sikringsskabet i rengøringsrummet i omklædningen eller depotrummet i klubhuser. Hvis det ikke løser problemet, så kontakt klubbens tekniske chef, Uffe Johansen på tlf. 3066 6059.
Har du øvrige spørgsmål, ros eller ris eller blot en idé, så kan du kontakte klubhustrioen på: fksyd05@gmail.com
Eller formand Pia Nygaard på tlf.: 4097 2121 eller e-mail: pia.nygaard@outlook.dk
Spillested
Lov Stadion
Landevejen 4A, Lov
4700 Næstved
Spillested
Fladsåhallen
Mogenstrup Parkvej 10A, Mogenstrup
4700 Næstved
Send os en besked
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til os via nedenstående kontaktformular eller direkte på fksyd05@gmail.com
